- Bony bliver kun bedre
Wilfried Bony bliver kun bedre med tiden, mener Manchester United-backen Alexander Büttner der tidligere har spillet sammen med Bony.
Wilfried Bony er efter en sløv start begyndt at vænne sig til tilværelsen samt tempoet i Premier League. For tiden får han masser af spilletid for Swansea, da sidste sæsons topscorer, Michu, er ude med en skade.
LÆS OGSÅ: Swansea taler med stortalent
Bony har udnyttet fraværet af Michu til at score mål på samlebånd, hvilket han senest viste prøver på i FA-Cup kampen mod Manchester United.
En tidligere holdkammerat fra hollandske Vitesse, Alexander Büttner, slår til daglig sine folder hos de engelske mestre og han betvivler ikke den ivorianske angribers talent. Tværtimod tror han at Bony kan blive endnu bedre med tiden:
– Han kommer til at trives i Premier League og bliver kun bedre og bedre, udtaler Büttner.