Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bendtner ude i op til seks uger

04.01.2014 Kl. 13:38
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal har modtaget resultaterne af danskerens skadede højre ankel lørdag, og klubben forventer, at han vil være på sidelinjen i over en måned. 

Goal kan afsløre, at Nicklas Bendtner er ude i op til seks uger.

Arsenal modtog lørdag morgen nyheden om den skade, angriberen pådrog sig i forbindelse med sin scoring til 1-0 i onsdags mod Cardiff City i Premier League. Scanningen viser, at han har beskadiget flere ledbånd i sin højre ankel.

Goal har forstået, at klubbens lægestab mener, at danskeren må sidde udenfor mellem fire og seks uger.

Det er en lettelse, at angriberen ikke har revet et ledbånd over, men hans lange fravær ligger pres på Arsenal, som også har Olivier Giroud småskadet. Den franske angriber har spillet stort set alle kampe i denne sæson.

Wenger havde ikke meget tiltro til Bendtner før hans skade og endnu mindre tiltro til, at Theo Walcott eller Lukas Podolski kunne løse problemet helt i front.

Bendtners skade kan få Wenger til at handle i denne måneds transfervindue.

 

Annonce