Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agent bekræfter United-interesse

Af Morten Jørgensen
20.11.2013 Kl. 17:20
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United er interesserede i Martin Hinteregger fra Red Bull Salzburg, bekræfter spillerens agent. 

Alligevel vil den østrigske U-21-landsholdsspiller ikke forlade den østrigske klub til januar. Den 21-årige Hinteregger har allerede vundet to titler med Salzburg og optrådt 78 gange for den østrigske storklub.

TalkSPORT skrev tidligere på ugen, at en række storklubber holder øje med forsvarsspilleren. Prisen på Hinteregger lyder på sølle £2 millioner, hvilket næppe vil holde klubber som Manchester United, Juventus og Lazio væk.

Spillerens agent, Frank Schreier, bekræftede, at alle disse tre hold er inde i forsvarsspillerens overvejelser, når han på et tidspunkt søger væk fra Salzburg.

Selvom Hinteregger ifølge Schreier snart vil forlade Østrig, bliver det dog ikke allerede til januar.

– Hvis vi ser frem mod næste sæson, så er der interesse fra flere forskellige klubber i England og Italien. Hans fremtid vil være i enten Premier League eller Serie A, udtaler Frank Schreier til det italienske website, Cittaceleste.

– Vi har helt udelukket at sende ham afsted til januar. Af interesserede klubber? Jeg ved, Manchester United, Lazio og Juventus er interesserede.

Annonce