Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky: West Brom tæt på to nye spillere

Af Kalle Thue Gregersen
19.01.2017 Kl. 11:24
West Bromwich har lagt et bud på Jake Livermore, som Hull City har accepteret. Samtidig har The Baggies lagt et bud på Odion Ighalo.

West Bromwich ligger i øjeblikket på en fornem ottendeplads i Premier League, og Tony Pulis er i dette transfervindue på udkig efter spillere, der kan sikre, at klubben ender i den øverste halvdel af tabellen. 

Tidligere kom det frem, at Hull City havde afvist et bud på Jake Livermore fra West Bromwich. The Baggies bød £8 millioner, men nu er de vendt tilbage med et forbedret bud, som er blevet accepteret. Livermore har derfor forladt Hull for at forhandle de personlige detaljer på plads med West Brom. Det melder Sky Sports. 

Tony Pulis er dog ikke færdig. Mediet melder ydermere, at West Bromwich er i forhandlinger med Watford om et køb af angriberen Odion Ighalo, som også er blevet rygtet til Kina. 

Flere engelske medier melder, at Watford kræver omkring £17 millioner for den nigerianske spydspids. 

Annonce