Medie: Europæisk storklub holder øje med Alexis' situatuon
Arsenal forsøger i øjeblikket at nå til enighed med Mesut Özil og Alexis Sanchez om nye kontrakter, men forhandlingerne trækker ud, og især sidstnævnte bliver sat i forbindelse med andre klubber.
Ifølge det franske medie, Canal+, følger Paris Saint-Germain nøje med i, hvordan chilenerens situation i Arsenal udvikler sig i resten af sæsonen.
Mediet hævder, at Patrick Kluivert, der er sportsdirektør i klubben, har set sig varm på Alexis Sanchez, og at han vil afgive et bud på Arsenal-stjernen til sommer, hvis han endnu ikke har underskrevet en ny kontrakt med the Gunners på det tidspunkt.
Alexis Sanchez har med afstand været den bedste Arsenal-spiller i denne sæson, hvor han har lavet 15 mål og 13 assists i 26 kampe i Premier League og Champions League.