Guardian: Crystal Palace har fire spillere på ønskelisten
Tidligere i dag fik West Ham et bud på £3 millioner for Robert Snodgrass afvist af Hull, men the Hammers forventes at vende tilbage med et nyt bud over weekenden. De er dog ikke de eneste, som jagter Hulls topscorer.
Ifølge the Guardian er Sam Allardyce i Crystal Palace også opsat på at købe Snodgrass, der afviste af underskrive en treårig kontrakt med Hull i sidste måned. Dog udløste klubben for nylig en option på en etårig forlængelse, så han har kontrakt med oprykkerne frem til 2018.
Den engelske avis rapporterer desuden om, at Crystal Palace håber på at gennemføre en handel med den irske landsholdsspiller, Robbie Brady, selvom klubben allerede har fået et bud på £7 millioner afvist af Norwich. Den tidligere Hull-spiller bliver vurderet til £12 millioner af sidste sæsons nedrykkere fra Premier League.
Desuden er Sam Allardyce på jagt efter en forstærkning til det centrale forsvar, og her har han udset sig James Collins fra West Ham. Crystal Palace har allerede forhørt sig hos the Hammers.
Til sidst jagter the Eagles også en ny venstre back i stedet for den skadede Pape Souaré, der er ude på ubestemt tid, efter han var involveret i et biluheld i september. Premier League-klubben har angiveligt Montpelliers Jéróme Roussillon på ønskelisten.