Guardiola efter sejr: Skal lige lære reglerne i England
Manchester City var én mand i overtal i en time, men endte alligevel med at vinde 2-1 over Burnley på Etihad Stadium.
Fernandinho blev udvist efter en tackling på Johann Gudmundsson, mens Pep Guardiola også var utilfreds med, at Claudio Bravo ikke fik frispark ved Burnleys reducering. Pep Guardiola var meget sarkastisk overfor journalisten, der interviewede ham efter kampen.
Reporter: Hvad er dit syn på det røde kort til Fernandinho.
Guardiola: Du er journalisten. Ikke mig.
Reporter: Du er manageren. Jeg er sikker på, at fansene gerne vil vide det.
Guardiola: Spørg dommeren. Ikke mig.
Reporter: Er du bekymret for, om han (Fernandinho) har et disciplinært problem, nu hvor det er hans tredje røde kort?
Guardiola: Vi vil acceptere det. Som jeg sagde før, så er det dét hold med mest boldbesiddelse, som altid får en spiller udvist. Jeg skal lære at forstå reglerne her i England. Du er specialisten, men jeg skal lige lære dem.
Reporter: Så reglerne er anderledes her i England?
Guardiola: Ja. Andre steder i verden ville vores målmand fået frispark, men ikke her. Det skal jeg lære at forstå. Der blev begået frispark på Bravo.