TV: Se målene fra Tottenhams sejr over Southampton
Der var knap og nap spillet et enkelt minut af onsdagens opgør, før værterne fra Southampton kom foran. Et frispark blev skruet ind i feltet, nærmere bestemt imod den fjerneste målstolpe, hvor formstærke Virgil Van Dijk var klar til at heade bolden i netmaskerne. 1-0 til Southampton og så var det op af bakke. En bakke, som Spurs dog besteg langsomt men sikkert.
Halvvejs i halvlegen udlignede Dele Alli, så holdene kunne gå til pause på 1-1.
En håndfuld minutter inde i anden halvleg kom kampens afgørende minutter, da Harry Kane først header udeholdet foran og få minutter efter bliver Dele Alli revet omkuld på vej mod mål. Straffespark til Tottenham og rødt kort til Nathan Redmond.
Selvom Harry Kane misbruger straffesparket, som ryger langt over mål, får Tottenham kort før slutfløjtet lukket kampen til 1-3 ved Heung-Min Son og 1-4 ved Dele Alli. Holdet fra Nordlondon får tre vigtige point i kampen om at holde trit med toppen.
Tottenham har nu 10 point op til førerholdet Chelsea og ligger selv på femtepladsen efter 18 kampe. De har tre point ned til Manchester United på sjettepladsen. Southampton ligger på ottendepladsen.
Se højdepunkterne øverst i artiklen!