Mourinho: Pogba er den bedste midtbanespiller i verden
Paul Pogba er langsomt begyndt at vise, hvorfor Manchester United i sommer betalte et rekordhøjt beløb for ham.
Den franske midtbanespiller udsættes dog stadig for kritik, men Jose Mourinho mener, at den tidligere Juventus-profil er den bedste midtbanespiller i verden.
– Premier League er meget svær. Du spiller tre-fire år i Italien, så kommer du til Premier Leeague, og så er verden en helt anden, fortæller Mourinho til SFR og uddyber:
– Han gør det godt. Han gør det mere end godt. Hans udvikling er tydelig, så jeg kan forestille mig, at Paul er på toppen i næste sæson.
Ifølge Mourinho kan udelukkende målscorere vinde Ballon d'Or for tiden. Ændrer tilgangen sig, kan Pogba dog, ifølge Mourinho, blive kandidat til prisen fremover.
– Lige nu kan du ikke vinde Ballon d'Or, hvis du er ikke er en målscorer. Hvis tilgangen ændrer sig, kan Paul vinde, for Paul er ikke en målscorer.
– Paul er en midtbanespiller, som kommer til at score flere og flere mål, fordi jeg synes, at han har gode betingelser for at gøre det. Paul er, efter min mening, den bedste midtbanespiller i verden. Han er naturligvis ung og kan forbedre sig, men det er bare endnu bedre.
De Røde Djævle betalte £93.25 millioner for franskmanden.