Stoke klar med bud på United-reserve
The Potters havde egentlig håbet på, at den engelske landsholdskeeper Jack Butland ville være klar til kamp ved nytårstid, men for nyligt kom det frem, at målmanden må være ude de næste tre måneder.
Lige nu er Stoke i forhandlinger med Derby County omkring et muligt køb eller forlængelse af lejeaftalen med Lee Grant, men en anden løsning findes hos Manchester United.
Her er Sam Johnstone tredjevalg på målmandsposten bag det klare førstevalg David de Gea samt den argentinske landsholdskeeper Sergio Romero og Johnstone har tidligere været rygtet væk fra United.
Senest var det Aston Villa, der blev meldt interesseret i målmanden, men ifølge Daily Express har Stoke nu meldt sig på banen.
Johnstone blev holdt på Old Trafford denne sommer, men har ikke fået spilletid i denne sæson og er åben for et skifte.