Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Willian klar til at hjælpe holdet mod mesterskabet

21.12.2016 Kl. 08:10
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den brasilianske landsholdsspiller Willian var den store profil for Chelsea i sidste sæson, men under Antonio Conte har man ikke set det samme til kantspilleren. Det skyldes blandt andet, at brasilianerens mor har kæmpet en hård kamp mod kræft. En kamp som hun måtte give fortabt i oktober. 

Willian har derfor tilbragt en del tid i hjemlandet Brasilien og indrømmer, at han ikke har haft fokus på fodboldkarrieren i efteråret:

– Det har været en svær tid for mig, hvor jeg har mistet min mor. Det har følelsesmæssigt været en meget svær periode. Hun var en meget vigtig person i mit liv og vil altid være det. Efter hendes død blev jeg i Brasilien yderligere end uge, forklarer den 28-årige brasilianer. 

Siden dødsfaldet i oktober har Willian langsomt spillet sig i form og tilbage på Chelsea-mandskabet. Senest mod Crystal Palace fik han fuld spilletid og nu erklærer han sig klar til at hjælpe klubben mod det engelske mesterskab:

– Siden jeg kom tilbage er jeg kommet i form og har langsomt fået spilletid på førsteholdet. Jeg har arbejdet hårdt og nu er jeg klar til at hjælpe klubben. Det var hårdt mod Crystal Palace, fordi jeg ikke havde spillet 90 minutter i lang tid, men vi fik heldigvis en sejr og fortsatte vores stime af sejre, slutter Willian. 

Annonce