Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræftet: Belgier skulle have været Chelseas nye 6'er

21.12.2016 Kl. 03:01
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Da Radja Nainggolan og Belgien stadigvæk var med til EM, florerede der kraftige rygter om, at Chelsea FC lurerede i kulissen. Manager Antonio Conte vil efter sigende meget gerne have Roma-profilen til London og skulle tilmed have fået to bud på Nainggolan afvist denne sommer. Nu fortæller spilleren dog selv, at der var kontakt med Conte og at den italienske manager ville have ham til Stamford Bridge som den nye 6'er foran Courtois, Cahill og co.

– Var jeg tæt på Premier League? Der var kontakt denne sommer, men jeg besluttede hurtigt at blive. Conte ville allerede have mig, da han var træner hos Juventus, men jeg havde allerede sagt på det tidspunkt, at jeg aldrig ville forlade Roma til fordel for Juventus. Nu forsøger han at få mig til Chelsea, siger Nainggolan til Sky Sports Italia og uddyber:
 
– Jeg ved selvfølgelig, at Chelsea er en kæmpe klub, men jeg er nødt til at tage flere ting med i mine overvejelser. Det er ikke nemt at forlade Italien efter 12 år i landet og jeg smutter ikke, hvis der ikke er en stor forbedring at hente.
 
Radja Nainggolan fortæller yderligere, at der var konkrete samtaler med Conte denne sommer, hvor han blev forklaret, hvilken rolle han kunne spille for Chelsea i Premier League:
 
– Antonio Conte fortalte mig, hvad han forventede fra mig, og hvilken type spiller jeg kunne blive for ham på hans hold.
 
– Jeg bliver jo aldrig en spiller, der scorer 20 gange eller leverer 20 assists over en sæson. Jeg er ikke den, der er i billedet hele tiden, men jeg kan være vigtig for et hold. En træner der påskønner det, er vigtig for mig. 
 
28-årige Radja Nainggolan har spillet for Roma siden 2014, hvor han kom fra Cagliari. Senest har han også fortalt til La Gazzetta dello Sport, at han planlægger at blive i AS Roma. Den engelske avis London Evening Standard skriver dig, at Chelsea ikke har givet op og forbereder endnu et bud.
Annonce