Gerrard: Carrick er Uniteds nøglespiller
Manchester United har vundet deres seneste tre Premier League-kampe, og pilen synes at pege den rigtige vej for José Mourinhos tropper i øjeblikket. United ligger nu på 30 point med tre point op til top fire.
Zlatan Ibrahimovic og Paul Pogba har taget overskrifterne i Uniteds sidste par kampe, men ifølge Liverpool-legende Steven Gerrard er det Michael Carrick, der får United-holdet til at klikke.
– Nu er Carrick nøglespilleren, fordi han giver den sikkerhed, hvor han beskytter midterforsvarerne, men samtidig hjælper meget offensivt, hvor han bryder kæderne med sine afleveringer. Pogba og Herrera er mere komfortable, når de skal gå fremad og ind i boksen, lyder det fra Gerrard ifølge sillyseason.com.
Carrick har fået fuld spilletid i Uniteds seneste fire ligakampe, og han synes i den grad at have spillet sig ind som fastmand på Mourinhos holdkort.