Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hoddle om Guardiola: Det er fodboldselvmord

18.12.2016 Kl. 14:45
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Efter en sprudlende start under Pep Guardiola er de lyseblå fra Manchester kommet ned på jorden efter nederlag imod Chelsea og Leicester i december. City er 10 point efter nummer et Chelsea, inden søndag aftens møde med Arsenal på Etihad Stadium, og Guardiola synes pludselig at være en presset mand.

Det er i særdeleshed Citys forsvars, som har fået kritik, og den tidligere England-manager Glenn Hoddle skriver i sin klumme i Daily Mail, at det er selvmord, det som han ser City præsterer i øjeblikket.

– Instinktivt, så er jeg i hans (Guardiolas, red.) lejr. Jeg har elsket at se hans hold. Men da han kom til England, sagde jeg også, at det ville den største test for ham, og han ville blive nødt til at vænne sig til vores spil. Det, jeg ser i øjeblikket, er fodboldselvmord, skriver Hoddle og fortsætter:

– Hold ser frem til at møde City. De gnider i deres hænder og siger "okay, hvis det er sådan, de vil spille; fedt. Vi presser dem og lader dem lave deres fejl". Der er ikke noget galt i at spille fra forsvaret af, men det er, hvor du gør det, der er vigtigt. Guardiolas hold ønsker at gøre det meget dybt.

– Pep kunne komme af sted med det i Barcelona og Bayern, da de fleste modstandere ville frygte dem og ikke pres dem højt oppe på banen. Men det er anderledes i England, og i City har Guardiola langt fra den samme trup, som han havde i Bayern eller Barca.

Pep skal få styr på defensiven, og Hoddle mener ikke, at Bacary Sagna og Aleksandar Kolarov har været svaret på den måde, som spanieren ønsker at spille.

– Jeg mener, det er meget svært at bede spillere som Bacary Sagna eller Aleksandar Kolarov at spille på den måde, han vil have det. Udfordringen for Guardiola ligger i den defensive del af spillet, ikke den offensive.

Annonce