Pulis slår fast: Ønsker en forstærkning eller to
West Bromwich tabte lørdag aften 0-2 hjemme på The Hawthorns mod Manchester United, men det ændrer ikke på, at The Baggies har overrasket indtil videre i sæsonen.
Efter 17 kampe ligger West Brom nummer syv med 23 point, og man er på nuværende tidspunkt hele ni point fra nedrykning.
Den tidligere Stoke-manager, Tony Pulis, har dog alligevel intentioner om at forstærke sin trup, hvortil han er på udkig efter en eller to nye spillere.
– Vi har fået tre point ud af tre svære kampe. Vi er stadigvæk nummer syv med 23 point, siger han på pressemødet efter nederlaget til United og uddyber:
– Nu skal vi sikre os, at vi hænger på, indtil vinduet åbner, og så krydser vi fingre for, at vi kan forstærke truppen med en spiller eller to.
Tony Pulis og co. mangler to kampe i år. På Boxing Day gæster man Arsenal, og nytårsdag venter Southampton.