Chelsea og Oscar tjener stort på rekordsalg til Kina
Det ser ud til, at Oscar bliver solgt til Shangai SIPG for mellem £52 og £60 millioner. Buddet er simpelthen alt for højt til, at Chelsea kan sige nej, og samtidig er den brasilianske midtbanespiller også et stykke fra startopstillingen hos the Blues.
Det vil samtidig være Chelseas dyreste salg nogensinde. Han slår dermed David Luiz, som the Blues solgte til Paris Saint-Germain for £50 millioner.
De mange millioner Chelsea indkasserer for Oscar, vil betyde, at Antonio Conte måske kan få held til at hente en verdensklasseforsvarer eller -midtbanespiller. Det er der, den italienske manager vil forstærke Chelsea-mandskabet.
Oscar, der kom til Chelsea fra Internacional for £25 millioner for seks år siden, kan også se frem til markant lønstigning, hvis han vælger at takke ja til tilbuddet fra den stenrige kinesiske klub. Op mod tre gange så meget kan han ifølge Goal komme til at tjene i Shanghai SIPG.
Den brasilianske landsholdsspiller vil komme til at tjene næsten £350.000 om ugen i Shanghai SIPG.