Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp: Ingen tidsramme for bænket Karius' tilbagevenden

15.12.2016 Kl. 07:51
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

To gange Adam Lallana og en enkelt fra Divock Origi var nok til at sikre Liverpool en stensikker sejr mod Middlesbrough i aftes.

Jürgen Klopp havde til kampen langt om længe bænket Loris Karius, efter at den unge keeper i flere kampe har lavet graverende fejl, der har kostet Liverpool point i toppen af Premier League.

Klopp vil ikke sætte en tidsramme på, hvornår Karius kan vende tilbage i startopstillingen.

– Jeg er virkelig glad for vores målmandssituation. Vi har tre fantastiske, unge keepere, så målmandssituationen i  Liverpool er rigtig god, og det er derfor, at der ikke er nogen grund til at presse nogen igennem, fortæller Klopp ifølge Sky.

– Vi vil udvikle vores spillere. Vi vil ikke overbevise folk om, at han (Karius, red.) ikke er dårlig. Vi har det fint med vores drenge.

– Loris Karius er meget ung og et stort talent, og alt ender med at blive meget godt, men der er ingen tidsramme på, hvornår han vil være tilbage.

Annonce