Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hazard misser Sunderland-opgør

14.12.2016 Kl. 12:35
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Med otte mål og en enkelt assist har Eden Hazard indtil videre været i storform for Chelsea i denne sæson.

I aften skal Antonio Conte & Co. en tur til Stadium of Light, hvor Sunderland venter dem, men det bliver uden Eden Hazard.

Den belgiske stjernespiller blev skiftet ud med 11 minutter tilbage i weekendens opgør mod West Bromwich, og det viser sig, at Eden Hazard døjer med en mindre skade.

Han er ikke rejst med resten af truppen til Sunderland og kommer dermed ikke i aktion i aften. Det skriver London Evening Standard.

London-avisen beskriver skadet som en 'mystisk skade', men der er angiveligt ikke tale om en alvorlig skade. I stedet for Eden Hazard står Willian til at starte inde. 

Annonce