Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ancelotti og Neuer med rosende ord til Arsenal

12.12.2016 Kl. 18:17
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

For fjerde gang på fem år tørner Arsenal og Bayern München sammen i Champions League.Det står klart efter mandagens lodtrækning i Uefas hovedkvarter i Nyon.Som gruppevinder havde Arsenal ellers mulighed for en noget mere overkommelig modstander i ottendedelsfinalen, men London-mandskabet havde heller ikke i år heldet med sig.

Selvom man med engelske briller frygter for udfaldet, så er der respektfulde ord fra Bayern-lejren efter at man har trukket Arsenal. Stjernemålmanden Manuel Neuer siger således:

– Det er en interressant og svær opgave. Vi kender Arsenal rigtig godt fra de foregående år, hvor vi ofte har mødtes – to gange i ottendedelsfinalen. Derfra har vi fået gode erfaringer og været succesfulde. Arsenal er et stærkt spillende mandskab, og jeg synes, at deres aktuelle hold er stærkere end de forgangne år. Det bliver sjovt at møde Mesut Özil og Shkordran Mustafi, som vi kender fra landsholdet, siger Manuel Neuer til fcb.de

Også manager Carlo Ancelotti anerkender, at Arsenal bliver en svær modstander.

– Det bliver to meget interessante kampe, som jeg allerede ser frem til. Jeg har stor tro på mit hold, og jeg håber, at vi når kvartfinalerne. For at gøre dette skal vi have et godt resultat på Allianz Arena, inden kampen i London. Arsenal har for tiden et rigtig godt hold og en træner, som jeg værdsætter. De er i øjeblikket i toppen af Premier League, og de har kun tabt en enkelt gang i denne sæson. Det bliver svært, men jeg tror på det, siger Carlo Ancelotti til Bayern Münchens hjemmeside.

De første kampe i ottendedelsfinalerne bliver spillet i februar, mens der er returkampe i første halvdel af marts.

Annonce