Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Wenger lyver omkring Oxlade-Chamberlains kontrakt

12.12.2016 Kl. 07:18
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I sidste uge hævdede Arsene Wenger, at forhandlingerne mellem Arsenal og Alex Oxlade-Chamberlains repræsentanter var begyndt. Men Mirror Sport erfarer, at Arsenal ikke har henvendt sig, og at Wengers udtalelser kom som en overraskelse for Oxlade-Chamberlain-lejren.

Oxlade-Chamberlain, der har 18 måneder tilbage af sin nuværende kontrakt, har blot spillet fuld tid i én kamp i denne sæson, selvom han har været i god form og lavet seks mål og lige så mange assists.

Den 23-årige englænder er i gang med sin bedste sæson i Arsenal-trøjen, og kun Mesut Özil, Theo Walcott og Alexis Sanchez har scoret flere mål end ham i denne sæson.

Derfor er kantspilleren også frustreret over, at han ikke får chancen for at spille kampene færdige.

I denne weekend gjorde Ian Wright også opmærksom på problemet, da han sagde, at Oxlade-Chamberlain er irriteret over konstant at blive udskiftet. I weekendens kamp mod Stoke blev han også udskiftet 20 minutter før tid.

Oxlade-Chamberlain er yderst populær blandt Arsenal-fansene, som har kunnet se ham i London-klubben siden 2011, hvor han skiftede fra Southampton. 

Annonce