Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leipzig: United ville byde €40 millioner på Embolo

11.12.2016 Kl. 15:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Breel Embolo var en eftertragtet herre i sommer, hvor den talentfulde schweizer dog endte med at tage til Schalke 04.

RB Leipzig var også blandt bejlerne til angriberen, men Bundesliga-klubben valgte at trække sig fra forhandlingerne, da Manchester United angiveligt ville lægge et enormt bud på den daværende Basel-profil.

– Spilleren og hans rådgiver ville gerne skifte til os, og vi blev enige om Breels kontrakt med dem. Vi var ikke langt fra hinanden (med Basel red.). Vores bud var allerede rigtig højt efter omstændighederne, siger Ralf Rangnick, sportsdirektør i RB Leipzig, til Blick og uddyber:

– Vi ville lade nogle dage passere, men pludselig var der angiveligt et bud fra Manchester United på over €40 millioner. Jeg sagde til mig selv: "Okay, hvis nogen klub vil give så mange penge for en spiller, kommer de med et tilbud inden for en uge."

– Efter 14 dage var der stadigvæk ikke noget specifikt tilbud fra Manchester United, så vi trak os. Vi ønskede ikke at blive ved med at se til fra sidelinjen.

Embolo er blevet noteret for to scoringer siden skiftet til klubben fra Gelsenkirchen.

Annonce