Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Costa dukkede West Brom

11.12.2016 Kl. 13:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Med gårsdagens Arsenal-sejr røg Chelsea ned på rækkens andenplads, men det holdte ikke mere end et døgns tid, da Chelsea her til eftermiddag slog West Bromwich med 1-0.

Første halveg blev aldrig den store oplevelse, og de store chancer indfandt sig aldrig. Der var enkelte optræk til muligheder, men ingen af de to offensiver fik aldrig skabt mere end optræk til chancer. 

Det blev momentvis bedre efter pausen, og selvom Chelsea havde bolden mest, så manglede de skarphed på den sidste tredjedel af banen. West Bromwich-forsvaret så faktisk ganske komfortable ud i alle situationer, men med et kvarter tilbage opsnappede Diego Costa en bold fra Gareth McAuley, hvorefter han løb ned og smaskede kuglen op i fjerneste hjørne. En fremragende aktion fra spanieren, der igen indtager rækkens førsteplads på topscorerlisten.

Udeholdet forsøgte i kampen slutminutter at lægge et pres, men det lykkedes ikke, og Chelsea kørte sejren i hus på Stamford Bridge.

Chelsea indtager dermed rækkens førsteplads, hvor de er tre point foran Arsenal.

Annonce