Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Southampton færdige i Europa League

08.12.2016 Kl. 22:04
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Southampton tog torsdag aften imod israelske Hapoel Beer Sheva i den sidste gruppekamp i Europa Leageue, hvor værterne kunne nøjes med uafgjort for at sikre sig videre avancement i turneringen. 

The Saints satte sig også på kampen fra første fløjt og allerede efter få minutter havde Charlie Austin muligheden for at sende hjemmeholdet i front. Hans hovedstød skabte dog ikke de store problemer for Hapoel Beer Sheva-målmanden David Goresh. 

Efterfølgende bølgede kampen frem og tilbage, men efter en halv time måtte David Goresh igen finde en stor redning frem, da Nathan Redmond afsluttede fra kanten af feltet. Kort tid efter kunne Southampton-manager Claude Puel se bekymret til, da topscorer Charlie Austin måtte udgå, efter hans skulder var gået af led. 

En chancefattig halvleg sluttede derfor 0-0. 

Fra anden halvlegs start satte Southampton et ekstra tryk på de israelske gæster, men den sidste aflevering manglede stadig for The Saints. I stedet kunne Hapoel Beer Sheva stik imod spil og chancer bringe sig i front efter 76 minutters spil. 

Oriol Remeo smed bolden væk ude foran Southamptons felt og så blev bolden spillet over til Maor Buzaglo, der tørt sparkede bolden i kassen og sendte dermed Hapoel Beer Sheva tæt på videre avancement. The Saints kæmpede imidlertid videre og i overtiden udlignede Virgil Van Dijk for hjemmeholdet. 

Det lykkedes dog ikke Southampton at score yderligere og kampen sluttede derfor 1-1. Dermed er The Saints ude af årets Europa League, men Hapoel Beer Sheva er videre til knockout fasen. 

Annonce