Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert forsvarer Karius: Se, hvad der skete med De Gea

05.12.2016 Kl. 18:07
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool har haft målmandsproblemer i de seneste par år. I denne sæson signede man derfor Loris Karius, som kom til fra Mainz i Tyskland.

Men også han har indtil videre vist sig at være fejlcastet som Liverpools bagerste mand. Senest mod Bournemouth havde han flere situationer, som efterfølgende er blevet kritiseret heftigt.

Tidligere engelske landsholdsspiller Chris Kirkland tager ham nu i forsvar.

– Det er alt for tidligt at afskrive Karius. Han har kun spillet 10 kampe for Liverpool.

– Alt, jeg har at sige, er: Bare se, hvad der skete med De Gea, da han først kom til Manchester United. Han blev korsfæstet for sine præstationer, sagde han til talkSPORT 2.

Og det har ifølge Kirkland gjort ham til en af verdens bedste.

– Folk sagde, at han ikke var god, men se ham nu. Igennem hårdt arbejde og målrettedhed er han blevet en af verdens bedste målmænd.

Særligt det fjerde mål er blevet heftigt kritiseret, men det er ikke så let, som det ser ud til, siger Kirkland.

– Det fjerde mål var for mig, og måske er det kun målmænd, der vil forstå… Alle tror, det er nemt, du skal bare gribe en. Men det er det ikke.

Det vil nu vise sig, om Simon Mignolet kan få chancen i buret igen fremover.

Annonce