Yaya Toure skal i retten efter spirituskørsel
Yaya Toure er blevet taget til nåde af Pep Guardiola, som igen er begyndt at benytte sig af ivorianeren.
Midtbanespilleren afgjorde for nylig kampen mod Crystal Palace med to scoringer, og lørdag blev han indskiftet i nederlaget til Chelsea.
Netop som Yaya Toure er kommet tilbage på sporet, ser endnu en dårlig sag dog ud til at kunne opstå for den tidligere Barcelona-spiller. Den 29. november blev Yaya Toure omkring klokken 23.00 stoppet af politiet i Dagenham i det østlige London, og alkometeret viste en for høj promille.
– 33-årige Yaya Toure af Macclesfield, Cheshire blev torsdag den 29. november tiltalt for overtrædelse af færdselsloven, da han kørte et motorkøretøj med en alkoholpromille højere end det tilladte.
– Han vil være til stede i Barkingside Magistrates' retssak torsdag den 13. december. Tiltalen er en følge af, at bilen blev stoppet i Dagenham omkring klokken 23.00 mandag den 29. november, lyder det fra The Metropolitan Police Service.
Manchester City har endnu afvist at kommentere på sagen.