Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Jeg vil spille, som folket vil have det

01.12.2016 Kl. 13:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

De Røde Djævle fik onsdag aften en overbevisende sejr hjemme på Old Trafford, da man i EFL Cup'ens kvartfinale ekspederede West Ham ud med en sikker 4-1-sejr efter to kasser fra både Zlatan Ibrahimovic og Anthony Martial. 

Efter kampen beskrev José Mourinho sin nuværende gruppe af spillere som 'et smukt hold', men fortalte også, at man snart skal til at vende gode præstationer til sejre på et stabilt niveau. 

– Jeg har aldrig haft et hold med så meget boldbesiddelse, jeg har aldrig haft et hold, der skaber så mange chancer, jeg har aldrig haft et hold med så meget kreativitet. Men, jeg har heller ikke haft et hold, der spiller så meget uafgjort. Jeg vil have, at dette smukke hold skal vinde flere kampe – og for at få det, så skal de score mål, som de gjorde i dag, fortalte Mourinho efter kampen til MUTV. 

– Det er sådan vi har spillet hele sæsonen. Enhver manager har sine idéer og spillerne kan også hjælpe én med at få en specifik spillestil. Det er det, vi ville have hos Manchester United. Én af de ting, jeg lovede mig selv var at komme til en klub som Manchester United, der spiller, som folket vil have det, for det er Manchester Uniteds tradition, så det er jeg virkelig glad over. 

– Vi har virkelig gode spillere i disse offensive positioner, så når holdet skaber ting nede bag fra og bygger op derfra, så bliver disse offensive spillere meget kreative. Men vi skal selvfølgelig score mål, slutter han. 

Den næste opgave for José Mourinho og Manchester United kommer på søndag, hvor Everton venter på Goodison Park. 

Annonce