Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Saints-legende: Det ser for nemt ud for van Dijk

01.12.2016 Kl. 10:29
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Virgil van Dijk har været en klippe i Southamptons forsvar i denne sæson. Hollænderen har spillet samtlige minutter for Southampton i både Premier League og Europa League, og onsdag aften var der atter fuld spilletid, da Saints spillede sig i EFL Cup-semifinalen efter en imponerende 2-0-sejr ude over Arsenal.

Virgil van Dijk tiltrækker stor interesse fra større klubber, og ikke overraskende meldes Liverpool meget interesserede i den 25-årige spiller.

Matt Le Tissier håber, at Southampton kan holde på van Dijk, som så sent som i maj underskrev en ny seks-årig kontrakt.

– Det vil være fantastisk, hvis klubben afviste tilbud. Virgil underskrev en ny langtidskontrakt for nylig, så klubben er i en stærk position. Men hvis en klub kommer med 50 eller 60 millioner pund, kan man så stå i vejen for spilleren? Det er det, du må overveje, siger Le Tissier, som har stor ros til van Dijk.

– Nogle gange ser det næsten for nemt ud for ham. Han ligner en, der spiller i en U14-kamp. Han er bare utrolig. Han har været fantastisk for os, siger Le Tissier til Alan Brazil Sports Breakfast.

Southampton har kun lukket 12 mål ind i 13 ligakampe, og Virgil van Dijk kan tage en stor del af æren.

Annonce