Avis: Allardyce snart tilbage i Premier League
Den tidligere engelske landstræner Sam Allardyce har været uden job siden fyringen fra det engelske landshold tilbage i september måned efter en række afsløringer foretaget af den engelske avis The Telegraph.
Nu kan den tidligere West Ham og Sunderland-manager imidlertid dog være på vej tilbage til Premier League.
Crystal Palace overvejer efter sigende at fyre klubbens engelske træner Alan Pardew. Pardews sæde på Selhurst Park hænger i en tynd tråd efter seks kampe i streg med nederlag – første gang siden november tilbage i 2013, at Crystal Palace har haft en så dårlig statistik.
Senest tabte klubben fra det sydlige London med 5-4 til Swansea efter at have lukket to mål ind i overtiden. De har også blot vundet tre gange i Premier League i denne sæson og klubbens amerikanske ejere skulle ifølge Daily Mirror være godt trætte af Pardew.
Det er her, Allardyce kommer ind i billedet. Ifølge avisen overvejes han blandt et par andre navne som en mulig erstatning for Pardew.
Mirro skriver, at den tidligere engelske landstræner har fortalt sine venner, at han er villige til at overveje ethvert jobtilbud fra en Premier League-klub.
Foruden Allardyce overvejes den walisiske landstræner Chris Coleman ligeledes. Han var manden, der førte Gareth Bale og co. til semifinalen ved sommerens EM.
Statistik: Formkurven er så sandeligt nedadgående for the Eagles.