Puel: van Dijk bør blive i Southampton
Virgil van Dijk har imponeret for Southampton i indeværende sæson, hvor stopperen også er blevet rygtet til Manchester United, Manchester City og Liverpool.
Bejlerne kan angiveligt hente hollænderen for £40 millioner, men Claude Puel mener, at van Dijk bør blive hos Southampton lidt endnu, hvis han vil blive en af verdens bedste forsvarsspillere.
– van Dijk er en fantastisk spiller nu, men han har kontrakt med Southampton, og det er vigtigt, at han fortsætter sit arbejde.
– Vi kan se det gode arbejde på banen, og vi kan se alle de gode spillere gøre fremskridt. Jeg værdsætter Virgil for hans arbejde, og han har udviklet sig rigtig meget siden begyndelsen af sæsonen, hvor han har taget større ansvar og er blevet bedre fysisk og teknisk.
– Han skal blive en af de fem-seks bedste forsvarsspillere i verden. Han har evnerne til det. Det er vigtigt, at han fortsætter med samme stabilitet, og Southampton er en god klub for ham, siger franskmanden ifølge klubbens Twitter-profil.
The Saints hentede van Dijk for £13 millioner hos skotske Celtic.