Medie: Arsenal vil have Jan Oblak
Den slovenske landsholdsspiller Jan Oblak har etableret sig som én af de bedste målmænd i verden og en række af de største klubber i Europa følger ham.
Én af disse er Arsenal, hvor Arsene Wenger er kæmpe fan af Oblak samt af flere omgange har kontaktet Atletico Madrid omkring et muligt køb af Oblak. Det skriver Goal.com, der dog også skriver, at Wenger og co. prompte er blevet afvist af Diego Simeones bagland på Vicente Calderon.
The Gunners har længe været interesseret i Oblak, men ethvert fremtidigt bud på Oblak kommer til at være langt mindre end den frikøbsklausul på 750 millioner kroner, som Oblak har i sin kontrakt.
Ifølge Goal.com vil Oblak evaluere sine muligheder, når den indeværende sæson er omme, men det synes mest sandsynligt, at han bliver hos Atletico.
Den 23-årige slovener er den eneste Atletico-spiller, der har startet alle 13 ligakampe i denne sæson for Simeone.