Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky: Southgate kræver fireårig kontrakt og høj løn som landstræner

29.11.2016 Kl. 11:33
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Gareth Southgate har stået i spidsen for det engelske landshold siden Sam Allardyces afgang i september efter en korruptionsskandale.

I den periode er det blevet til fire kampe for den tidligere U21-landstræner, hvor England spillede to kampe uafgjort og vandt to kampe.

Sky Sports skriver nu, at Southgate kan være meget tæt på at blive præsenteret som ny permanent engelsk landstræner.

Southgate var ifølge mediet til samtale med et femmandspanel fra FA i sidste uge. De sidste detaljer mangler dog stadig at falde på plads.

Manageren kræver nemlig en kontrakt, der strækker sig frem til efter EM i 2020, ligesom han vil have samme løn som sine forgængere, så han sikrer sig, at han ikke blot bare bliver en kortsigtet lappeløsning.

Annonce