Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ander Herrera: Vi er bedre end alle modstandere

29.11.2016 Kl. 07:33
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United har fået den værste start på en Premier League-sæson nogensinde ved blot at hente 20 point i 13 kampe. 

Senest blev det til 1-1 mod West Ham, hvilket var Uniteds fjerde uafgjorte kamp i træk på hjemmebane. Her havde West Hams keeper en række store redninger.

Ander Herrera mener, at heldet er totalt imod Manchester United i øjeblikket, hvilket påvirker pointhøsten.

– Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. I øjeblikket er heldet totalt imod os. Vi spiller meget godt, og vi fortjener flere point, end vi har, fortæller Herrera ifølge Sky.

Da Herrera blev udspurgt om United er tættere på en stime af sejre svarede han selvsikkert:

– Ja. Det føler vi, fordi vi er bedre end alle modstandere.

– Jeg ved ikke, hvornår heldet vender, men det er ikke engang held – det er bare, hvad der er retfærdigt. Vi kigger efter retfærdighed. Vi leder efter at score på måske halvdelen af de chancer, vi skaber, og vi vil vinde 4-1 hver kamp, slutter Uniteds spanier.

Annonce