Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp om januarvinduet: Vi kigger altid på markedet

28.11.2016 Kl. 23:16
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

The Reds er på det seneste blevet ramt af en række af skader. Blandt andet måtte Philippe Coutinho forlade banen i første halvleg af lørdagens 2-0-sejr over Sunderland med en ankelskade, der holder ham ude de næste seks uger. 

Adam Lallana har ligeledes været ude de seneste to kampe med en forstrækning i lysken, Daniel Sturridge træner ikke med Liverpool-spillerne grundet problemer med sit lår, mens Danny Ings er ude resten af sæsonen med en seriøs knæskade. 

På trods af disse skader fortæller Jürgen Klopp, at der nødvendigvis ikke kommer nogle indkøb i januar. 

– Vi har et par timers træning hver dag, men jeg er her naturligvis meget længere end til træningen. Så i al den tid laver vi forskellige ting og et par af de ting er at kigge på markedet, se hvad der sker rundt omkring, scoute, kigge på spillere, lovende spillere fra ligaer, som man ikke så ofte ser. Det er det vi gør hele tiden, fortæller Klopp på mandagens pressemøde forud for EFL Cup-kvartfinalen mod Leeds. 

– Det betyder ikke, at vi nødvendigvis henter én, men er informeret, kender til udvikling og styrker og andet. Det er det vi gør. Det er forberelse for en situation, som kunne – kunne – være i næste transfervindue, fortsætter han. 

Da han blev spurgt, hvorvidt Coutinhos skade måske ville betyde, at Liverpool ville forsøge at forstærke truppen til januar, svarede han. 

– Jeg tænkte over det, men jeg tror ikke, at det betyder, at vi gør noget, slutter han. 

 

Annonce