Guardiola: Får ikke noget ud af at klage til FA
Manchester City spillede Champions League-fodbold onsdag aften i Tyskland imod Mönchengladbach, og lørdag eftermiddag stod den på Premier League-fodbold på Turf Moor imod Burnley. Det gav Guardiola og co. torsdag og fredag til at forberede sig på mødet med oprykkerne, som de endte med at vinde 2-1.
City har nu en hel uge til at gøre sig klar til stormødet med Chelsea på lørdag, og Guardiola har heller ikke i sinde at klage over Citys stramme program i den forgangne uge.
– Vi er ikke de eneste, som det sker for. Det sker for andre hold. Jeg er ikke en, som klager meget. Det er sket, så hvad kan jeg gøre. Ringe til FA? Nej. Vil de ændre sig? Nej. Hvis du får at vide, at du skal spille her kl. 12.30, så gør du det. Hvis du taber, så tillykke til Burnley.
– Hvad der sker efter i Europa for engelske hold i Europa, er noget du selv må analysere. Det er ikke mit problem. De (Burnley, red.) havde selvfølgelig en uge til at forberede sig til kampen og planlægge mentalt og fysisk. Vi havde timer, lyder det fra Guardiola ifølge Manchester Evening News.
Ét point adskiller Manchester City og Chelsea i toppen, og det bliver en af sæsonens vigtigste opgør, når de tørner sammen i december måneds første Premier League-kamp.