Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ærlig Origi: Det har været hårdt

28.11.2016 Kl. 09:22
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Divock Origi har ikke haft en let sæson i Liverpool, hvor navne som Sturridge, Firmino, Mané og Lallana har været foran ham i kampen om spilletid.

Den unge belgier er endnu ikke startet inde i Premier League og efter weekendens møde med Sunderland, hvor Origi scorede efter sin indskiftning, indrømmer han nu, at det er hårdt at være uden for startelleveren.

– Man skal forsøge at forblive positiv, selvom man ikke er på holdet. Men for at være ærlig, så er det meget hårdt, siger Origi til Sky Sports og uddyber sin forklaring:

– Som en ung spiller, så er fodbold hele dit liv. Når man har det godt på banen, så er alt meget lettere og hvis man ikke spiller, så må man nyde godt af, at man har nogle gode holdkammerater, der støtter en. Man skal bevare optimismen og troen på egne evner. Men når tingene går imod dig, så kan det være svært.

– Jeg har vist, at jeg er sulten og tålmodig. Jeg er klar til at tage de sidste skridt, blive endnu bedre og hjælpe holdet resten af sæsonen, siger Origi. 

21-årige Origi erstattede en skadet Phillipe Coutinho i lørdagens opgør og med Daniel Sturridge på skadeslisten, så kan Origi formentlig se frem til en del spilletid i den kommende tid. 

Origi kan allerede spille for Liverpool igen tirsdag, hvor man møder Leeds United i EFL Cup'en.

Origi scorede i sidste sæson fem Premier League-mål for Liverpool FC.

Annonce