Tidligere Tottenham-spiller taler ud: Jeg var død i otte minutter
David Ginola, der er noteret for over 100 kampe for Tottenham, fik et hjerteanfald i en velgørenhedskamp i Frankrig tilbage i maj.
Den nu 49-årige franskman faldt om på banen, som også resulterede i, at han slugte sin egen tunge. Nu taler franskmanden ud om hele episoden.
– Spillerne troede, at jeg lavede sjov, men så sagde min ven: "Se på ham. Han er ikke okay. Han tager ikke gas på os". Jeg slugte min tunge, og mine venner forsøgte at få den op af min hals, men mine tænder klappede i, siger Ginola ifølge GOAL.
– Nogle tilkaldte ambulance, og de sagde: "Glem tungen. Han er død. Hans hjerte er stoppet, og I skal koncentrere jer om hans bryst". Mit hjerte stoppede med at slå i otte minutter. Der var ingen puls. Jeg var død. Så kom ambulancen, og de satte en hjertestarter på mig. De gav mig tre elektroniske stød, og da der ikke var sket noget, begyndte de at miste håbet.
David Ginola sender en meget stor tak til Frederic Mendy, der gav ham hjertemassage.
– Det er mærkeligt, fordi der var ingen advarsler. Jeg kan ikke huske noget på banen, men jeg fik af vide, at jeg lavede finter og scorede mål. På et tidspunkt havde jeg ondt i min lyske og en ven sagde, at jeg skulle blive på bænken, men jeg ville spille. Jeg scorede et mål, og på vej tilbage røg jeg i græsset. Min ven Frederic Mendy gav mig hjertemassage, og det er ham, jeg skal takke for at være i live, fordi han blev ved med pumpe blod til min hjerne, slutter han.