Giggs: Ronaldo erstattede Beckham - foran spejlet
Efter 24 sæsoner i Manchester United nåede Ryan Giggs at spille med mange sublime fodboldspillere i sin karriere.
Dette inkluderer bl.a. Eric Cantona, Roy Keane, Bryan Robson og Paul Scholes, men det er ikke en af disse spillere, som Ryan Giggs anser for at være den bedste medspiller.
Denne pris har Cristiano Ronaldo nemlig fået af den walesiske Manchester United-legende.
– Folk glemme, at han havde en svært start, men han gjorde og gør stadig alt for at være den bedste. Han er en utrolig atlet og spiller – den bedste spiller jeg nogensinde har spillet med, siger Ryan Giggs til Daily Mirror.
– Han var også rigtig fin at have i omklædningsrummet, medmindre man skulle bruge et spejl. Først var det Beckham, der sad der, men da Ronaldo ankom til klubben, erstattede han pladsen. Hvis man skulle bruge spejlet, så skulle man vente, slutter Giggs.