Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal henter pligtsejr mod Bournemouth

27.11.2016 Kl. 16:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal skulle søndag forsøge at hænge på Liverpool, Chelsea og Manchester City, som alle hentede en sejr lørdag. Det startede også godt for The Gunners i hjemmekampen mod Bournemouth, da de allerede efter 12 minutter kom i front.

En fejl fra Bournemouth blev opsnappet af Arsenals Alexis Sanchez, der holdt hovedet koldt og sparkede bolden i nettet til 1-0. Trods den tidlige føring forsøgte The Cherries alligevel at byde værterne op til dans og efter 22 minutter fik de en gylden mulighed. 

Arsenals spanske venstreback Nacho Monreal var for aggressiv i en forsvarsaktion og dommer Mike Jones pegede på pletten. Straffespark til Bournemouth. Fra straffesparkspletten var Callum Wilson sikkerheden selv og placerede bolden midt i målet, mens Petr Cech gik til siden. 

I første halvlegs overtid var Alexis Sanchez tæt på at sparke The Gunners i front på ny, men sammenføjningen stod i vejen for chileneren. 1-1 ved pausen. 

Anden halvleg var ikke mange minutter gammel, da Nacho Monreal lagde et indlæg ind i hovedet på Theo Walcott. Den engelske landsholdsspiller viste sin træfsikkerhed og headede The Gunners mod sejren. I slutfasen lagde Arsenal et hårdt pres på Bournemouth, men i på vej ind i dommerens overtid lukkede Alexis Sanchez kampen med sin scoring til 3-1, som også blev kampens resultat.  

Annonce