Man City har fundet Kompany-erstatning i Southampton
Manchester City øjner en aftale med Southamptons forsvarsklippe Virgil Van Dijk, det skriver avisen The Daily Star nu.
Den hollandske landsholdsspiller har været i forrygende form for Southampton i denne sæson og har således også været sat i forbindelse med både Manchester United og Liverpool i de senere uger.
City-chefen Pep Guardiola og hans scouting-stab skulle have udset Van Dijk som manden, der på sigt kan gå ind som kaptajn Vincent Kompanys erstatning i City-forsvaret. Van Dijk skulle ses som en ideel makker til John Stones i det centrale forsvar.
Den tidligere Celtic-midterforsvarer, Van Dijk, skrev under på en ny kontrakt på St. Mary's tilbage i maj måned, men Guardiola føler sig sikker på, at han alligevel kan lokke ham væk fra det sydlige England.
25-årige Van Dijk har været helt fantatsisk indtil videre i denne sæson, hvor han bare har bygget på i forhold til den gode sæson i 15/16, hvor han spillede 34 Premier League-kampe og lavede tre mål for Southampton.
Van Dijk, der har fået sin fodboldopdragelse i hollandske Groningen, kom til Southampton fra skotske Celtic i september 2015.