Årets DÅRLIGSTE aktion? Se Karius' frygtelige aflevering
Liverpool fortsatte deres gode form, da de lørdag eftermiddag slog Sunderland med 2-0 hjemme på Anfield. Målene blev scoret af Divock Origi og James Milner. I målet havde Liverpools tyske Lorius Karius, der, hvis ret skal være ret, lavede en række gode redninger i kampen og jo altså også fik et clean sheet.
Den tyske målmand, som kom til Liverpool fra Bundesligaen denne sommer, stod dog også for kampens 'negative' detalje.
Karius formåede at slå en pasning, der skulle have været frem i banen, udover sin egen mållinje. Sunderland fik ikke noget ud af det efterfølgende hjørnespark, men det ændrer ikke på, at det var en forfærdelig aktion.
TV-billederne fangede ikke Karius' uheld, men det gjorde 6'erens Mikkel Bischoff senere fra engelsk TV, og lagde dette op på sin Twitter-profil efterfølgende.
Den her så man ikke på tv. Karius med gode fødder pic.twitter.com/GCJ8YHCznG
— Mikkel Bischoff (@Bischoff6eren) 26. november 2016