Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho forklarer: Derfor er United stadig en del af mesterskabskampen

26.11.2016 Kl. 12:37
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Efter en imponerende start med tre sejre i tre kampe er det blevet hverdag for Jose Mourinho og Manchester United.

Portugiseren har ført United til 19 point i 12 Premier League-kampe, og inden weekendens kampe indtager De Røde Djævle blot rækkens sjetteplads.

United har allerede ni point op til førerholdet fra Chelsea, men det betyder, ifølge Mourinho, ikke, at hans hold er ude af mesterskabskampen.

– Da jeg sidst vandt titlen for 18 år siden – undskyld, 18 måneder siden – havde jeg ti points forspring, og en måned senere havde jeg lige så mange point som Manchester City, udtaler han på pressemødet forud for søndagens møde med West Ham og fortsætter:

– Vi kom ovenpå igen og vandt titlen. Man kan indhente andres holds forspring. Andre hold kan miste point. I løbet af en sæson er der både perioder, hvor alt går mod en, og perioder, hvor alt går ens vej.

– Vi ved, at kampen ikke er ovre. Virkeligheden er, at der er en afstand, og der er mange gode hold. Det er en svær turnering, men lad os tage en kamp ad gangen og se, hvad der sker. Vi har endnu en svær kamp på søndag – lad os se om vi kan tage tre point.

United vandt senest med overbevisende 4-0 over Feyenoord i Europa League.

Annonce