Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spurs-spiller før Chelsea-kamp: Vi skal forblive positive

23.11.2016 Kl. 18:25
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tottenham led et skuffende 2-1-nederlag til Monaco tirsdag aften hvilket sluttede klubben fra det nordlige Londons tid i Champions League. 

Mauricio Pochettinos mandskab skal derfor kæmpe for at spille sig videre til Europa League, men skal også fokusere på Premier League, hvor man i weekenden møder Chelsea på Stamford Bridge. 

Tottenham har blot vundet to ud af de seneste 10 kampe, men Kevin Wimmer opfordrer the Lilywhites til at holde hovedet højt forud for lørdagens kamp. 

– Vi vidste, at vi skulle vinde denne kamp, men vi spillede ikke godt. Det var en svær kamp, meget svær. Vi er alle skuffede over, at vi tabte, fortæller han til klubbens officielle hjemmeside. 

– Vi skal holde hovedet højt fordi vi har endnu en stor kamp mod Chelsea lørdag og skal se det som en chance for at få et positivt resultat. Det fokuserer vi på, slutter østrigeren. 

Kampen fløjtes igang lørdag klokken 18.30. 

Annonce