Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Tidligere PL-topdommer: Spillerne bad om et gult kort
Der er altid masser af kampe på programmet i Premier League, når man går ind i december. I år er der hele seks spillerunder.
Der skal bl.a. spilles kampe den 26. december, og det betyder, at mange spillere ikke kommer til at holde jul med deres familie på den specielle dag.
Nu fortæller den tidligere topdommer i Premier League, Howard Webb, at han i flere omgange oplevede spillere bede om at få et gult kort, hvis det resulterede i en karantæne. På den måde kunne de holde jul med deres familie.
– Et par gange ved juletid var der flere Premier League-spillere, der gerne ville have fri, siger Howard Webb til BT Sport og tilføjer:
– De sagde, at et gult kort vil passe dem fint. Det er ikke lige det fansene ønsker at høre, slutter han.
Annonce