Tottenham er ude af Champions League
Tottenham-fans verden over jublede, da man så lodtrækningen til Champions League-gruppespillet.
Modstanderne var overkommelige – AS Monaco, Leverkusen og CSKA Moskva – og oven på en stærk sæson i Premier League skulle der videre avancement på bordet.
Sådan bliver det dog ikke for Mauricio Pochettinos tropper. Med et 2-1-nederlag til AS Monaco tirsdag aften er Tottenham nemlig ude af Champions League.
Det skyldes, at der nu er tre point op til Bayer Leverkusen på andenpladsen og da indbyrdes kampe tæller først i Champions League, samt at Tottenham har tabt samt spillet uafgjort mod Leverkusen, ja så skal Spurs nu kæmpe om tredjepladsen med CSKA Moskva, der er et point efter.
Aftenens kamp var også en sørgelig affære for Spurs.
Man fik et dejligt boost efter 10 minutter, da Radamel Falcao brændte straffespark, men kort efter pausen bragte Djibril Sidibé værterne i front.
Kort efter reducerede Harry Kane på et straffespark, men minuttet eftet gjorde Thomas Lemar det til 2-1, der også endte med at blive kampens endelige stilling.