Medie: Chelsea favoritter til at hente svensk supertalent
17-årige Alexander Isak scorede 10 kasser i 24 kampe i Allsvenskan i sidste sæson og scouts fra nogle af Europas allerstørste klubber har sværmet omkring Friends Arena for at se den unge angriber i aktion.
Én af de klubber, der har været på plads til at se Isak, er Premier Leagues nuværende tophold Chelsea.
Spørger man mediet ESPN, så har Chelsea allerede sendt et bud afsted til AIK og er favoritterne til at hente ham.
– PSG har været i kontakt med AIK flere gange, men der er ikke noget bud på bordet lige nu. I klubben forlyder det, at Chelsea er favoritter og allerede har budt 80 millioner kroner, fortæller en kilde overfor ESPN.
I sidste uge forlød det i italiensk presse, at Juventus havde budt 120 millioner kroner, men det melder ESPN ikke noget om.