Mourinho: Højere forventninger til mig end Wenger
Inden lørdagens brag mellem Manchester United og Arsenal sagde Jose Mourinho, at han ikke får den respekt, han fortjener.
Han mente, at medierne havde langt større respekt for Arsene Wenger, og nu udtaler portugiseren også, at medierne har langt større forventninger til ham selv end hans franske modpart.
– Arsenal-manageren har ikke vundet et trofæ i 14 år (rigtigt 12 år). Jeg har ikke vundet et mesterskab i 18 måneder. Han har de sidste 14 år (rigtigt 12 år) fejlet med at opbygge en trup, der har vundet mesterskabet, siger Mourinho til ESPN Brasilien og tilføjer:
– Jeg har været her i fire måneder. Og kravene er der kun til mig, ikke til andre.
Siden Wengers seneste mesterskab i 2004 har Mourinho vundet tre mesterskaber med Chelsea, to med Inter og et med Real Madrid, ligesom han har vundet Champions League.
– Det må være, fordi jeg har haft en bedre karriere. Fordi jeg altid har vundet med det samme, når jeg er kommet til nye klubber.
– Manchester (United red.) lever virkelig i en periode, hvor der er brug for stabilitet. En stabilitet, klubben vil give mig. En stabilitet, klubben giver mig. En stabilitet, fansene giver mig, men som pressen ikke accepterer særlig godt, slutter han.