Wilkins: Carrick er svaret for United
Michael Carrick var lørdag at finde i startopstillingen, da de hjemme på Old Trafford tog imod Arsenal i Premier League. Den 35-årige midtbanespiller har i den seneste periode fået mange minutter for Jose Mourinhos mandskab, og lørdag udgjorde han midtbanen med Ander Herrera og Paul Pogba.
Den rutinerede spillede endnu en gang en god kamp for De Røde Djævle og Sky Sports-eksperten Ray Wilkins mener, at Jose Mourinho endelig har fundet den rette formular til sin startopstilling i Manchester United. Det selvom kampen endte uafgjort på en sen Arsenal-udligning:
– Jeg tror, at Jose Mourinho er nødt til at bruge Michael Carrick i fra start i fremtiden. Når han spiller, så giver det samtidig mulighed for, at Ander Herrera og Paul Pogba kan deltage mere i det offensive spil, siger den tidligere Manchester United-spiller.
– Michael Carrick giver en ekstra tryghed på United-holdet og så er han altid solid i sine præstationer, hvilket er et vigtigt signal for Jose Mourinho, slutter Ray Wilkins.