Bilic nedtoner rygter om Payet-afsked
Tidligere i denne måned udtalte Dimitri Payet, at han ikke ville lukke døren for noget i forbindelse med rygterne omkring Paris Saint-Germain, og det fik folk omkring West Ham til at blive urolige.
Slaven Bilic, der er manager for West Ham, har dog ingen planer om at skulle undvære sin 29-årige stjernespiller, der har scoret to mål og lavet fem assists i denne sæson.
– Jeg læste om det, men han sagde, at det ikke var noget stort. Han sagde, at han ikke ville lukke døren for noget. Han sagde ikke, at han ville skifte i januar eller til juni, så lad os ikke gøre et stort nummer ud af det, har Bilic sagt ifølge TalkSPORT.
– Jeg er ret afslappet. Vi skal ikke snakke om det, men selvfølgelig vil der være rygter og interesse for enhver stor spiller, så jeg behøver ikke snakke med ham omkring det.