Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Avis: United vil forlænge med Smalling
Den engelske landsholdsspiller Chris Smalling har været fast mand for Manchester United gennem de seneste sæsoner. I denne sæson har han indtil videre spillet syv kampe, men i den seneste periode er der blevet sat spørgsmålstegn ved hans fremtid på Old Trafford.
Det skyldes, at manager Jose Mourinho har sat spørgsmålstegn ved Chris Smallings engagement og vilje til at spille for De Røde Djævle, efter han tidligere på sæsonen brækkede tåen.
Trods uenigheder mellem den portugisiske manager og den engelske forsvarsspiller, så skriver den engelske avis The Sun søndag, at Manchester United vil forlænge kontrakten med Chris Smalling.
Chris Smallings nuværende aftale med De Røde Djævle løber frem til sommeren 2019.
Annonce