Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Moyes: Anichebe spillede som en ung Drogba

20.11.2016 Kl. 09:26
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Sunderland har vundet de seneste to kampe og har dermed fået kontakt til de andre bundhold i Premier League. Før landsholdspausen blev Bournemouth slået med 2-1 og lørdag eftermiddag blev Hull City sendt hjem fra Stadium Of Light med et 3-0 nederlag. 

Efter lørdagens kamp var det derfor en tilfreds David Moyes, der mødte pressen. Den skotske manager fremhævede især klubbens to angribere:

– Vores angribere er i rigtig god form for tiden og det fortsætter forhåbentlig i de kommende kampe. Vi kender alle Jermain Defoes kvaliteter og han har lige scoret sit mål nummer 150 i Premier League, hvilket er imponerende, siger den tidligere Everton- og Manchester United-manager og tilføjer:

– Jeg bliver også nødt til at fremhæve Victor Anichebe, fordi han spillede også en god kamp. Han scorer to vigtige mål og mindede mig til tider om en ung Didier Drogba. Han har været uheldig tidligere på sæsonen, men i de seneste par kampe har han vist sit værd til stor glæde for hele holdet, slutter David Moyes. 

The Black Cats hentede Victor Anichebe på en fri transfer denne sommer og har i første omgang skrevet kontrakt med den nigerianske angriber for resten af denne sæson. 

Annonce